Om Kvajerbo.dk / Hvorfor jeg har denne blog om Lejerbo.

På denne blog vil jeg fortælle om alle mine dårlige oplevelser, med det boligselskab som altid kvajer sig – Lejerbo! 

Lejerbo København har skiftet navn til Bo-Vita, og fra juni 2018 er Bo-Vita en del af BO-VEST … Hvorfor har de skiftet ?? “Lejerbo København meddelte i november sidste år, at de ville forlade Lejerbo Danmark på grund af uenigheder med hovedbestyrelsen. Derfor har Lejerbo København søgt efter et nyt administrationsselskab siden da, og Bo-Vest blev valgt på grund af et fælles værdisæt.” Hvordan skal de kunne enes med en hel hovedbestyrelse? Når de ikke engang kan enes med en enkelt beboer.. 

Jeg har haft problemer med Lejerbo i mange år. Og nu har jeg fået nok! Så fremover vil jeg dele Lejerbos dumheder her på bloggen. Det ved jeg, at mange ikke tør. Men jeg prøver, selvom Lejerbo altid truer med beboerklagenævnet og retssager. Og hvis de taber sagen i beboerklagenævnet, så går de videre til retten. For at få beboerne ned med nakken – det skal de!

Jeg har boet i den samme Lejerbo-afdeling i over 50 år – først hos mine forældre, derefter alene og til sidst sammen med min familie.  Jeg ønsker ikke at skabe problemer – men af en eller anden grund ønsker de det! Men jeg ved at det er personlig hetz fra Lejerbo (igennem deres ansatte i afdelingen – varmemesteren bliver styrret som pinocchio!)

 

  • For mange år siden står jeg i kø i et supermarked, hvor en gårdmand pludselig skubber så jeg vælter ind i en hylde. Hvor han efterfølgende tager fat/løfter mig op mod hylden og siger at han er træt af at jeg aldrig slukker lyset efter mig i mit kælderrum. Det viser sig så, at han har taget fejl af kælderene. MEN om det var mig eller ej, er det en uacceptabel handling af gårdmanden. Førstemanden Ivan bad mig om ikke at gå videre med sagen, da gårdmanden ellers ville blive fyret. For ikke at skabe yderligere problemer lod jeg sagen ligge..

 

  • Jeg har boet i denne Lejerbo-afdeling i over 50 år. Jeg har haft folkeregister adresse her alle årene. Og stået på lejekontrakten i størstedel af årene. Pludselig måtte jeg ikke deltage til et beboermøde. Fordi jeg kun havde folkeregisteradresse her, men ikke stod på lejekontrakten. Som sagt har jeg boet her i mange år og derfor også deltaget til mange beboermøder. Det er ALDRIG blevet tjekket om hvorvidt beboerne står både på folkeregisteradressen og lejekontrakten inden adgang til mødet. Men jeg fik at vide, at hvis jeg mødte op ville jeg blive nægtet adgang. Efterfølgende stod der i beboermøde-referatet, at der var flere som var chokeret over jeg ikke måtte deltage. Efterfølgende har vi “testet” det med andre beboer, som kun har folkeregisteradresse her, men ikke står på lejekontrakten de bliver altid lukket ind til møderne! Derfor ren chikane og forskelsbehandling.. (Dokumention for nægtede adgang kommer snart!)

 

  • Beboerne stemte mig ind i bestyrelsen. Daværende formand Keld Nielsen smed mig ud af bestyrelsen. Uden at spørge beboerne. Han skrev et brev til mig, at jeg skulle aflevere nøglen til bestyrelses lokalerne – da han ikke mente, jeg hørte til i en bestyrelse. Hvor blev beboerdemokratiet af? Beboerne stemte mig ind – så skulle de stemme mig ud, hvis de var utilfredse med mig.. Men næh nej – det var den daværende formands eget valg, synes han! Det var ikke hans eneste fejl. Han nægtede mig også at stille spørgsmål til beboermøder. Jeg gik videre med sagen. Beboerklagenævnet gav mig medhold i, at jeg selvfølgelig gerne må det – dokumentation kommer senere!

 

Jeg har meget mere at fortælle om Lejerbo – Det kommer når tiden tillader det.
Og når jeg får kigget alle papirene igennem og scannet dem ind.

Har du selv dårlige oplevelser med boligselskaber, er du velkommen til at kontakte mig – kontakt@kvajerbo.dk